2010

2010 var året hvor vi besøgte Dannerhuset for at høre om, hvad de gør for at stoppe volden mod kvinder, det var året hvor vi talte om lyd, kvinder i bestyrelser, mødte fotograf Trine Søndergaard, som senere blev medlem af FIX, prøvede STUMP, holdt en dejlig weekend, kiggede FIX efter i sømmene og sluttede af med juleFIX.

FIX [STOP vold mod kvinder]

Mandag d. 18. jan. 2010 / Dannerhuset
Værter: Annemarie og Malene

arr_2010_janFIX besøgte Dannerhuset. En privat humanitær organisation, der hvert år hjælper over 1000 voldsramte kvinder og børn til en sikker fremtid uden vold.

Vi mødtes med kommunikationschef Maria Stetter og hørte om:
• Hvordan kommunikerer man vold i hjemmet?
• Hvordan bryder man tabuet?
• Hvordan sælger man rødstrømper i dag?

Deltagere: Annemarie, Malene, Lotte, Trine, Annette, Annemarie, Birgitte, Kasia, Rikke og Signe Malene

 

FIX [POWER FIX]

Tirsdag d. 9. marts 2010 / Arkitema
Værter : Birgitte og Trine

arr_2010_martsHvordan bliver vi påvirkede af den lyd, der omgiver os, og som vi omgiver os med? Har du tænkt på hvor meget POWER der er i at være omgivet af det rette “lydbillede” og omvendt hvor drænende lyden omkring os kan være?

FIX får besøg af to lydeksperter / musikere Jacob Gurevitsch og Ole Reiman fra pladeselskabet Quit Please. De er også en del af Ausira en forskningsorganisation og videnbank for konkret anvendelse af musik til sundhedsfremme og restitution efter sygdom samt well-being livet igennem. Der er POWER i, at kunne ændre / påvirke omgivelserne positivt – og det gør de to.

Deltagere: Amalie, Anette, Annekatrie, Annemarie, Birgitte, Ida, Johanne, Kasia, Katja, Lotte, Malene, Rikke, Signe Malene og Trine

 

FIX-EXTRA [Kvinder i bestyrelser]

Mandag d. 20. april 2010 / Arkitektskolen
Værter : Malene og Trine

arr_2010_aprilVi har inviteret Aase Hoeck som foredragsholder til dette extra FIX-arrangement om kvinder og bestyrelsesposter.

Arrangementet kommer til at handle om kvinder i bestyrelser og debatten omkring kønskvotering eller ej….. Har du interesse i bestyrelsesarbejde, er medlem af en bestyrelse eller tænker du på at stille op til en bestyrelse, så vil dette arrangement kunne give dig ny viden og inspiration.

Aase Hoeck finder og formidler kandidater til danske og udenlandske bestyrelser. Se mere på Bestyrelses Profiler.

Deltagere: Arrangementet var åbent for alle, så der var en god blanding af FIXere og gæster

 

FIX [Fotograf Trine Søndergaard]

Onsdag d. 5. maj 2010 / Vor Frue Kirke
Værter : Kirstine og Signe Malene

arr_2010_maj_Trine-SoendergaardVi er meget glade for at vi denne gang kan præsentere jer for en af de væsentligste skikkelser i dansk kunstfotografi lige nu, Trine Søndergaard, som bl.a. er aktuel med ustillingen “Strude” på Ny Carlsberg Glyptoteket (19. marts – 16. maj).

Om sine portrætter siger hun:
”Det er små ting jeg arbejder med – blikretninger, ansigtets hældning, grader af vækvendthed og synlighed. Jeg er optaget af at dirigere personerne mod sig selv og et mentalt rum. Jeg prøver at indfange det, der ikke bliver sagt og det, der søges tildækket”.

Trine Søndergaards website.

Deltagere: Annette, Kasia, Kirstine, Lotte, Malene, Rikke, Signe Malene og Trine

 

FIX [STOMP]

Torsdag d. 17. juni 2010 / Islands Brygge haveforening
Værter: Johanne og Kasia

arr_2010_juniSå er det tid til at sætte sommeren i gang med et ordentligt brag. Til det sidste FIX-arrangement inden sommerferien skal vi booste vores energidepoter, vi skal træne vores samarbejdsevner, og vi skal larme! Og det skal vi gøre med bolde, trommer og bodypercussion. Trommeslager Esben Duus, der også har firmaet Human Beat, om-danner på halvanden time FIX til et vel-spillende stomp-orkester, og vi lover, at alle får det SJOVT, bliver fyldt med GLÆDE OG ENERGI og lærer et og andet om SAMARBEJDE og FÆLLESSKAB.

Deltagere: Anne Katrine, Birgitte, Johanne, Kasia, Kirstine, Lotte & Trine + 4 gæster

 

FIX [Weekend]

Lørdag d. 21.-22. august 2010 i Århus, med besøg i levefællesskabet Hertha
Værter: Rikke, Amalie og Anne Katrine

arr_2010_augDet årlige weekend-fix gik til Århus og levefællesskabet Hertha. I 1996 stiftede visionære Steiner-folk Hertha for at skabe en livsramme hvor udviklings-hæmmede og normalt-hæmmede kan have gensidigt givende samvær. I dag bebor 93 voksne (heraf 20 hæmmede) og 41 børn de fine huse i det naturskønne område lige op ad den 550 indbygger-store Herskind by i Galten.
Efter oplæg, lækker frokost og rundvisning til fælleshuse, gartneri, butik, bageri, mejeri – og guldsmed – satte vi hver især vores faglighed ind på at opfinde et muligt nyt tiltag i Hertha. Disse blev afleveret i en fix-slam inspireret af poetry slam – altså i små optrædener på 3 minutter.
Vi overnattede i et bofællesskab i Stavtrup – var i Århus på Estragon og spise middag med bytur bagefter – og næste formiddag lavede vi brunch og nød godt af en vigtig rød stol-runde.

Deltagere: Rikke, Amalie, Kasia, Anne Katrine, Lotte, Annemarie, Johanne, Annemarie og Malene

 

FIX [FIX-eftersyn]

Søndag d. 10. oktober 2010 / Østre Gasværk teater
Værter : Mette, Lotte og Signe Malene

arr_2010_oktDet er blevet tid til at gå FIX efter i sømmene, kigge på DNA’en og finde frem til en (ny) berittigelse for hinanden og os selv.

Vi trænger til at blive tømret sammen, de nye, de halvgamle og de gamle medlemmer. Vi har forberedt en proces, hvor ideer til at finde “the juice” vil blive inviteret ind.

Deltagere: Anne Katrine, Kasia, Amalie, Birgitte, Malene, Mette, Lotte, Rikke, Annemarie, Kirstine, Johanne, Signe Malene og Trine

 

FIX [Julefix]

Fredag d. 3. december 2010
Værter: Ida og Annette

arr_2010_decFIX blev bragt ind i det nye år til lyden af æggende ZUMBA rytmer.

Et nyt koncept for fremtidens fix arrangementer blev besluttet: I 2011 vil arrangementerne veksle mellem top fede udadvendte arrangementer med eksterne oplægsholdere og mere indadvendte møder, hvor vi bruger hinandens kreative evner til at udfordre og inspirere hinanden.

Deltagere: Annette, Ida, Anne Katrine, Kasia, Katja, Malene, Mette, Lotte, Rikke, Annemarie, Signe Malene og Trine

 

Foto: seier+seier

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s