FIX weekend i Sønderjylland

Vi rejser sammen ind i vores blinde vinkel på Danmarkskortet – Sønderjylland. ’Det gule Danmark’, hedder det i politiske kredse, fordi det er det område, hvor DF henter forholdsvis flest stemmer fra. I København i al almindelighed kalder vi det for ’udkantsdanmark’ uden at reflektere over, hvad det betyder for sønderjyderne selv at blive sat i den kasse. Vi vil sammen forlade det vi ser som det naturlige centrum af Danmark for at udforske et stykke af landet, som vi ikke dagligt føler os forbundne med, og hvor folk føler ligeså stor tilknytning til Tyskland som til Danmark.

Vi vil opleve naturen, kulturen, kunsten og arkitekturen – ligesom vi vil blive opfordret til at komme med ideer til, hvordan Sønderjylland kommer indenfor vores naturlige synsfelt.

/ Afgang

31.10.17_we

 

/ Sort sol over marsken
Vi skal opleve et af Danmarks flotteste naturfænomener – stæreflokkenes dans på himlen ved solnedgang. Undervejs vil vores guide fortælle nærmere om stærene og deres  himmelballet. Sort Safari blev til for over 10 år siden, da naturvejleder og ornitolog Iver Gram besluttede at lave Danmarks bedste, private naturvejledningsfirma. Fænomenet “Sort Sol” var på daværende tidspunkt mest kendt blandt lokalbefolkningen, og ingen troede, at det kunne danne grundlag for en forretning, men i dag tiltrækker dette spektakulære naturunder over 50.000 gæster til området om året.

2017-09-15 19.12.17

/ Tønder Museum med Tønderkniplinger og Wegner stole i Vandtårnet
Museet ligger lige over for hotellet. Kort intro ved Trine & Christina. Øverst i Vandtårnet er en fin udsigt over by og land.

/ Foredrag og debat med Kirsten Elley, Tønder Museum
Kirsten er journalist og nyansat chef for DR Syd. Efter at have tilbragt sit voksne liv i København og Aarhus er hun nu rykket tilbage til Sønderjylland sammen med mand og to teenagedøtre. Hun er født og opvokset i grænselandet med en tysk far og en dansk mor. Hun taler om den sønderjyske selvforståelse og udfordringerne med at få sønderjyderne til at vælge DR frem for de tyske stationer. Vi runder hendes foredrag af med ideer til hendes projekt!

31.10.17_we8

/ Emil Nolde Museum
Vores egne kunsteksperter Trine & Christina giver en intro til Emil Nolde og
”den blinde vinkel”. Vi ser museet.

 

/ Aften med FIX-samtaler

/ Dialog og walk & talk med Inger Lauridsen, Hotel Tønderhus
Inger Lauridsen er uddannet historiker og kunsthistoriker. Hun er født og opvokset i Sønderjylland med to danske forældre. Efter at have boet mange år i København flyttede Inger sammen med mand tilbage til egnen, hvor hun var museumsleder på Tønder Museum gennem 21 år. Dialogen med Inger tager udgangspunkt i dét at vende tilbage til sine rødder som voksen og bruge sin uddannelse på egnen. Herefter tager Inger os med rundt på en lille vandring gennem Tønder med et historisk syn på den lille købstad, hvor vi bl.a. skal høre lidt om de rige studehandlende og ”kniplinger-damernes” betydning for egnens økonomi og samfundsudvikling.

31.10.17_we7

2017-09-16 13.54.36

/ Vadehavscenteret – porten til Unescos verdensarv
Vadehavet blev sammen med det hollandske og tyske vadehav klassificeret som verdensarv under UNESCO i 2014. I februar i år åbnede den nye del af centeret, der er tegnet af Dorthe Mandrup. For første gang er et moderne byggeri opført med strå på både facade og tag, og bygningen, der skaber læ i det åbne landskab, tegner en blød, lang profil mod horisonten. Udstillingen ”Træfuglenes Vadehav”er lavet i samarbejde med arkitekt Johan Carlson, der med stor indlevelse, poesi og æstetik viser Vadehavet og trækfuglene. Udearealerne er skabt af landskabsarkitekt Marianne Levinsen.


Dato: 15-17. september 2017
Værter: Anne Katrine, Anette, Birgitte og Mette
Sted: Sønderjylland
Deltagere: Charlotte, Christina, Ida, Katja, Lea, Lisbeth, Lotte, Rikke U, Signe Malene, Trine P, Trine R og Trine S

 

One Comment

  1. Pingback: 2017 – FIX

Der er lukket for kommentarer.