Allehelgensaften

Om døden, at miste & mindes
Om toner & taknemmelighed

Allehelgensaften tirsdag d. 31.10.17 besøger vi endnu en blind vinkel.

Allehelgen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne ”ekstra” dag. I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet. (Wikipedia)

Vi mødes og spiser fra det fælles tag-selv-bord bestående af vores ynglingsretter.

Efter maden bliver vi mødt af Kirstine Stubbe Teglbjærg (sanger og sangskriver, lige nu turnerer hun med HUNSOLO, tidligere FIX-medlem), som tager os med ind på Amager Fælled, til en cirkel af lys og sang.

Efterfølgende går vi tilbage til lejligheden, hvor vi holder Samtalesalon om aftenens emne. Aftenen afsluttes med en gave.

Dato: 31. oktober 2017
Værter: Charlotte, Malene og Trine P.
Sted: Hos Christina
Deltagere: Anne Katrine, Christina, Kasia, Lea, Lisbeth, Lotte, Mette, Rikke U,  Trine S og Trine R

FIX31.10.17_introFIX31.10.17_cirkel3FIX31.10.17_cirkel1FIX31.10.17_cirkel2

31.10.17_2

31.10.17_1FIX31.10.17_samtale

samtale_FIX31.10.17_gave2FIX31.10.17_gaveFIX31.10.17_bog

Da Trine Ross for nogle år siden skulle skrive en artikel om halloween til Politiken, samlede hun lidt noter – de kommer her:

Halloweens historie, kort fortalt:

Før kelterne blev kristne, afsluttede de høsten ved at afholde en fest kaldet Samhain (der på nogle gæliske sprog betyder november), og en central del af denne højtid var De Dødes Fest, Féile na Marbh, der blev fejret 31. oktober. Den dag i dag sætter mange i Irland og Skotland et levende lys i vinduet mod Vest, hvor man forestiller sig, at de døde bor, for at de afdøde kan finde vej til festen. Indendøre dækker man op til en ekstra person – den eller de afdøde, man håber på kommer forbi.

Samhain markeres desuden med bål. Og når man traditionelt havde slukket al anden ild, fik hver husstand gentændt deres respektive ild fra det fælles bål. Det diskuteres, om Samhain også var en nytårsfest (kelterne opdelte året i to halvdele: den mørke og den lyse) eller måske nærmere fungerede som en markering af overgangen fra lys til mørke, uden tanke for det, vi kalder “år”.

Samhain-festen fulgte med over i kristendommen, hvor Allehelgensdag blev placeret 1. november, og kom til USA med de mange irske emigranter. I den amerikanske smeltedigel udviklede halloween sig gradvist, og det var således først midt i 1800-tallet, at græskaret blev en fast bestanddel.

Til gengæld har man kendt til Stingy Jack i århundrede og der findes en række fortællinger om denne irske svirrebror og om hvordan han snød selveste Djævlen i flere omgange. Første gang var da Jack og Djævlen havde drukket sammen, men endte med ikke at have penge til at betale for skænken. Djævlen forvandlede sig derfor til en sølvmønt, hvorefter Jack lagde mønten i sin pung og dermed fangede Den Onde, for i pungen lå i forvejen et kors. Før Jack satte Djævlen fri, måtte denne love, at han ville lade Jack i fred hele det kommende år.

Men da tiden var udløbet, havde Jack igen held til at narre Fanden, som han fik lokket til at klatre op i et træ. Jack skar nu et kors i træets bark, og Djævlen var igen Jacks fange. Denne gang måtte han love at lade den snu irer leve ti år ganske uantastet, men da Jack gik hen og døde, fik han et problem: I Himlen ville de ikke have ham, da han jo havde indgået hele to pagter med Djævlen, og Underverdenenes fyrste vil heller ikke have Jack, fordi han havde gjort ham til grin. Det endte med, at Djævlen udstyrrede Jack med et stykke glødende kul, som han til evig tid er dømt til at vandre mellem Himmel og Helvede med – og det er det vi ser i en Jack O’Lantern!

Før i tiden skar man Stingy Jack’er af roer, men græskaret er i dag det foretrukne materiale. Med Hollywood har halloween fået en drejning mod mumier, monstre og zombier, ligesom den dukker op i i film som ’The Nightmare before Christmas’ og ’Hellboy’, mens mange tv-serier producerer særlige halloween-afsnit. Men uhyggen er dog oftest af den godmodige slags og i ’Radiserne’ tror Thomas ligefrem fuldt og fast på ”den store græskarmand”, der kommer med gaver til de gode børn – men han er temmelig alene med denne overbevisning.

Kirken og Allehelgen

I dag fejrer Folkekirken i Danmark fortsat Allehelgen, men ikke “på dagen”. I stedet for kaldes den første søndag i november for Allehelgensdag – eller måske mere korrekt: Allehelgens Søndag. Den anvendes som “mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt kristentroen videre”. I mange sogne er man også begyndt at bruge denne søndag som en særlig mindedag for dem i menigheden, som er døde i årets løb.

Som en særlig krølle på historien var det 31. oktober, 1517, at Martin Luther opslog sine reformationstanker på kirkedøren i Wittenberg. Allehelgen er aldrig (før) slået stærkt igennem i Danmark, hvor de døde da også traditionelt har ventet til jul med at aflægge deres levende slægtninge et besøg.

Día de los Muertos

Día de los Muertos, ‘de dødes dag’ i México, har precolumbianske rødder, idet hele den 9. måned af Aztekernes kalender, hvilket rundt regnet svarer til vores august, var dedikeret til ‘Lady of the Dead Mictecacihuatl’, der nu kaldes Catarina og optræder som velhavende skeletkvinde.

Første november er Día de los Inocentes, Día de los Angelitos (de uskyldige/små engles dag, altså de døde børns dag), mens de voksne fejres dagen efter – ofte med madkurv på familiegraven!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s